Fri fragt ved køb over 699,-
Levering 1-4 hverdage
14 dages returret

Skak til klubber

Skakklubber er det ultimative sted for skakspillere at samles og nyde spillet. Uanset om man er nybegynder eller stormester, har man brug for det rette udstyr. Som indkøbsansvarlig er det afgørende at du vælger det udstyr, der bedst opfylder din skakklubs behov. Overvej hvilke funktioner din skakklub tilbyder sine medlemmer – bliver det udelukkende spillet turneringer? er der mange nybegyndere? Har i begrænset opbevaringsplads? Skal udstyret være let at transportere? I denne guide hjælper vi dig til at finde det perfekte skakudstyr til din skakklub.

Kend din skakklub

  • Antal medlemmer: Antallet af medlemmer i skakklubben har stor indflydelse på jeres indkøbsbehov. Er jeres medlemstal voksende?

  • Fastlæg et budget: Som indkøbsansvarlig er det vigtigt at have et klart billede af dit budget, før du køber ind til klubben. Dette hjælper dig med at vælge de rigtige produkter og undgå at overskride dit budget.

  • Planlagte turneringer og begivenheder: Hvis klubben har planlagt specielle begivenheder eller turneringer, bør du overveje hvad i får brug for til disse arrangementer. Dette kan omfatte at købe skaksæt og skakure, hvis i forventer flere deltagere end i har udstyr til. Noteringsblokke ryger hurtigt under turneringer, det er bedre at have for mange liggende end at løbe tør!

  • Overvej medlemmernes præferencer: Det er vigtigt at tage højde for medlemmernes præferencer, når du køber ind til klubben. Spørg din skakklubs medlemmer ind til, hvilket udstyr de foretrækker. Det kan du gøre når i mødes til normal træning, turneringer eller bring emnet op til en generalforsamling.

  • Kend jeres opbevaringsmuligheder: Er plads en udfordring for jeres klub? Nogle skakbrætter er mere kompakte end andre, hvilket har stor betydning for, hvor meget udstyr i har plads til.

Hvilket udstyr har jeres skakklub brug for?

Skakbræt og skakbrikker

Enhver skakklub har brug for skakbrætter og skakbrikker. Der findes forskellige typer af skakbrætter og skakbrikker og det er afgørende at de er af en ordentlig kvalitet, er lette at rengøre, og kan tåle at blive brugt igen og igen. 

Derudover skal du overveje skakbrættende og brikkernes størrelse. Dette er særligt vigtigt til turneringsbrug, da store afvigelser i størrelser kan betyde spillerne kommer til at røre ved de forkerte brikker under turneringsspil.

De fleste skakbrætter har nummererede rækker og kolonner, hvilket kan være en hjælp til at holde styr på trækkene og placeringen af brikkerne. Det hjælper også spillerne med at visualisere spillet, og er et must-have for seriøse skakspillere.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på jeres skakklubs budget. Vi har forskellige æstetiske og luksuriøse skaksæt til rådighed, men det er ikke nødvendigvis det klogeste køb for en skakklub. Vi har også mere prisvenlige muligheder, der stadig er af god kvalitet. De fleste skakklubber foretrækker skakbrætter i enten vinyl eller træ. Vinyl er holdbart, let at rengøre og i den lavere prisklasse. Træ er pænere og nogle spillere foretrækker et skakbræt i træ, da det har en anderledes følelse end vinyl.

Skakure

En skakklub bør altid have rigeligt med skakure til rådighed. Det er normen at vær spiller får allokeret x antal tid og dette sikrer, at spillet foregår retfærdigt og korrekt. Det skal være klart for spillerne, hvor lang tid de har tilbage og dermed undgå at overskride den tilladte tid.

Når du skal vælge skakure til din skakklub, skal du være opmærksom på kvaliteten af urene og sikre de kan indstilles til de tidsformater i foretrækker at spille i. Skakurene bør også være brugervenlige og lette at indstille, på den måde spilder spillerne ikke unødvendig tid på at sætte sig ind i urene.

Antallet af skakure afgør, hvor mange spil i kan have kørende på samme tid. Derfor skal i nøje overveje, hvor mange skakure i har brug for. Skakklubber kan have mange spillere på samme tid, så det er afgørende at have et passende antal skakure til rådighed.

Digitale skakure er typisk mere intuitive at bruge for yngre spillere sammenlignet med analoge skakure.

Skaknoteringsblokke

En skaknoteringsblok er en papirblok med skakskemaer. Skaknoteringsblokke bruges til at notere sine træk i løbet af et spil. Mange spillere foretrækker at notere spillet, for at have mulighed for at analysere på det efterfølgende. Derudover er det ofte påkrævet at notere spillet i diverse turneringsformater.

Skaknoteringsblokke er essentielt udstyr for enhver skakklub. Spillere bruger sine noter til at huske tidligere træk, hvilke beslutninger der blev taget tidligere i spillet og hvordan man er kommet frem til den nuværende situation i spillet.

Når du vælger skaknoteringsblok til en skakklub, er det vigtigt at tage hensyn til størrelsen og kvaliteten af papiret. Blokken bør have tilstrækkeligt med plads til at skrive trækkene ned og bør være lavet af papir af en ordentlig kvalitet, så blækket ikke smudser eller trænger igennem papiret. Nogle foretrækker en blok med perforerede blade, så man nemt kan rive dem ud. Andre spillere fortrækker at have deres eget personlige skaknoteringshæfte, men som skakklub bør man altid have noteringsblokke til rådighed.

Skakspiller trækker

Køb skakudstyr

Vi er glade for at præsentere vores brede udvalg af skakudstyr, der er skræddersyet til at imødekomme skakklubbers behov. Uanset om I er en etableret klub eller en nyopstartet gruppe af skakentusiaster, er vi her for at imødekomme jeres behov og hjælpe jer med at skabe en fantastisk skakoplevelse. Vores produkter af høj kvalitet og konkurrencedygtige priser sikrer, at I får det bedste udstyr til jeres klub.

Få personlig rådgivning

Hos Skak-Imperiet er vi dedikerede skakspillere, som ønsker at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning.

Kontakt Skak-Imperiet i dag