Jættens Skakbrikker – mytologi
I en forblæst fjeldkløft, hvor stormene taler ældre sprog end mennesket, og jorden selv husker tidernes begyndelse, hviler Jættens Skakbrikker. Hver brik står som runer i sten, grov og mægtig, skabt til hænder, der kan knuse træ og bøje jern. Dette er ikke spil for de svage – det er jætternes spil, født af urkraft og ældgammel stolthed.
Når spillet går i gang, høres vinden tie. Fuglene flyver udenom, og selv fjeldets ulve holder afstand. For hvert træk vækker jætternes spil ekkoer fra en svunden æra – hvor kloder kæmpede, og guder faldt.
Dette spil spilles ikke for morskab. Det spilles for ære, for trods og for stilhed i sjælens torden. Hver vunden sejr runger som en tromme i brænding, og hvert nederlag ætser sig ind i klippen.
Men selv for jætter ender alting. En dag vil frost og storm slibe brikkerne til støv. Men indtil da – så samles de, de stærke og stædige, omkring Jættens Skakbrikker.







