Gigantens Skakbrikker – mytologi
I de fjerne egne, hvor tågen aldrig letter, og klipperne rejser sig som frosne bølger mod himlen, siges det, at jætterne selv engang samledes til spil. Ikke for leg, men for at afgøre skæbner, love og strid. Her, på sletten mellem bjerge, hviler Gigantens Skakbrikker – skabt af klippe og urkraft, hugget af hænder så store, at de kunne kvæle storme.
Brikkerne stod som monumenter, kongen med krone af stål, springeren med horn som en vred vildokse. Hver bevægelse rystede jorden, og hvert tab ætsede sig ind i fjeldet som runer for de faldne. Ingen brik blev flyttet uden rådslagning under tordenens mumlen og nordlysets flakkende dom.
Nu ligger spillet stille. Men når vinden vender, og jorden skælver, siger de gamle, at giganterne samles igen – for at spille det spil, der hverken har begyndelse eller ende. Skak, som kun giganter tør spille.