Minerva
Højt over Roms travle gader, bag templets marmorbeklædte søjler, troner Minerva i sin ophøjede sal. Dens hvælvinger er prydet med uendelige mønstre af visdommens symboler, og væggene bærer ekkoet af filosoffers tanker, strategers planer og kunstneres inspiration. På et bord af poleret marmor står hendes skaksæt – et mesterværk af præcision, hvor hver brik rummer en fortælling om taktisk snilde og kløgt.
Gennem templets porte strømmer Roms lærde og krigere, søgende efter gudindens velsignelse. Generaler hvisker deres slagplaner i hendes navn, håndværkere beder om hendes vejledning, og poeter lader deres blæk flyde i håb om hendes inspiration. Minerva, den vise og krigeriske, lytter tavst, hendes øjne ser langt ud over tidens strøm.
Men roen i templet er ikke uden sin prøve. For hver dag kaldes nye udfordringer frem – konflikter, som må løses med sindets skarphed frem for sværdets kant. Taktikker finpudses, ordvekslinger væves som skjulte slag, og byens skæbne formes af dem, der mestrer både viden og vilje.
For en dag vil også Minervas by stå over for sin ultimative prøve. Når Roms skæbne hænger i en skrøbelig balance, vil hendes tilbedere samles for sidste gang, deres hoveder højt hævet, klar til at lade visdom og mod bestemme deres arv. De kender historiens evige spil – og de spiller det til sidste træk.